Der findes mange forskellige typer af fliser, som eksempelvis bliver brugt til gulvbelægning. Hver især er de traditionelt blevet brugt til forskellige typer af gulve og til forskellige typer bygninger.

Materialevalget har i nogen grad afspejlet den stand og økonomiske formåen, som gulvets ejermand har været i: Klinker af natursten er ofte blevet brugt på slotte, i herregårde og i kirker, mens murstensklinker hørte bondegårdene og købmandsgårdene til. I de fattige rønner havde man slet ikke fliser – men blot stampet ler eller måske marksten til at dække gulvene i bryggers og køkken.

Keramik eller natursten?

Den store hovedforskel mellem forskellige typer af klinker går på, om de er lavet af keramisk materiale eller af natursten.

De keramiske fliser findes i to udgaver: De vådpressede og de tørpressede.

Keramiske fliser, som i dag er de mest anvendte i boligbyggeri, fremstilles ved, at det lerbaserede råmateriale presses eller hældes ned i en form. Ved en vådpresset klinke eller flise er lermaterialet hældt ned og glattet ud i formen. Ved en tørpresset flise presses en mere tør blanding af ler og de andre ingredienser i råmaterialet ned i formen. Hvis man sammenligner det færdige resultat, er den tørpresserede klinke mere stabil i formen, og den suger ikke vand. Det gælder dog ikke fajancefliser, der fremstilles som tørpressede fliser, men godt kan opsuge noget vand.

Den vådpressede flise kan godt “sætte sig” lidt efter brændingen og kan være lidt mere vandabsorberende end en tørpresset flise.

Den færdige kvalitet af flisen bestemmes blandt andet af brændingen. Jo hårdere, den er brændt, jo mere tætte er de og har færre porer end almindelige fliser. Denne type kaldes for klinker og er de stærkeste at bruge som gulvbelægning.

Flisens slidstyrke og andre egenskaber bestemmes også af, hvordan råmaterialet er sammensat. For eksempel er der meget kaolin i fajancefliser.

Fliser af natursten

Fliser af natursten fremstilles af mange forskellige steanarter, og de findes som slebne fliser, polerede, kløvede og såkaldt jetbrændte fliser.

Nogle af de meste benyttede materialer til naturstensfliser er både hårde og bløde typer. Bløde typer af kalksten og marmor, men de hårde typer tæller granit og kvartsit-skifer, som findes i flere udgaver.

Kalksten hører til de stenarter, som kaldes sedimentære – det er altså aflejringer fra eksempelvis døde havdyrs knogle, skaller m.v., som over tid presses sammen til sten. Det samme gælder for marmor, der egentlig er kalksten, som har været udsat for et meget stærkt pres og på den måde er blevet hårdere. Materialet har også været udsat for forskellige temperaturer. Hvis man vælger disse typer til sit gulv, skal man passe på med at bruge syreholdige rengøringsmidler, som de ikke kan tåle.

Granit er derimod en såkaldt magmatisk bjergart – det vil sige, at den har sin oprindelse fra vulkaner og består af afkølet magma. Granit findes i flere varianter, blandt andet gnejs, som har striber, som er opstået, fordi granitten har været udsat for et gigantisk pres. Netop det varierede udseende har gjort granit til et elsket materiale, samtidig med, at det er ekstremt holdbart og derfor velegnet til gulve, hvor der er stort slid.